Want to friend Virginia Flowers? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

Virginia Flowers født d. 1 September i Youngsville, Louisiana. Opvokset i den lille by, som det eneste barn af Pastor, Michael Flowers Jr. i den lokale kirke og skolelæren Diana Beatrice Flowers neé Smith. Opvokset i meget kristne omgivelser, var det altid forventet at hun var et dydsmønster. Hendes forældre var strike, men de var samtidige kærlige og meget glade for deres lille kernefamilie. Tragedien ramte dog den perfekte familie, da Virginia kun var 10 år gammel. Hendes mor døde på tragisk vis, hjemme i deres egen have, af et pludselig hjertestop. Døden var pludselig, og uden nogen advarselstegn. Pludselig gik deres lille familie fra 3 til 2, og den unge piges liv var vendt på hovedet.
Hendes far gjorde alt han kunne, for at være en god, enlig far. Hvilket han også var, men han blev samtidig meget overbeskyttende over sin eneste datter. Virginia havde dog den modsatte reaktion. Hvor hun gik fra det perfekte, dydige barn, blev hun pludselig besværlig. Hun brød sig ikke om de mange regler, og hendes fars tendens til at være alt for overbeskyttende. Hendes fars frustration voksede, da hun klarede sig dårligt i skolen, på trods af at den forvirrede unge pige prøvede. Ingen forstod hende, og hun forstod ikke hvorfor ordene bare fløj rundt på papiret. Det var først da hun var 13, at lærene fandt ud af at hun var ordblind. Alt for sent.. og Virginia havde allerede givet op. Hun følte sig allerede som en skuffelse, og derfra var der ingen vej tilbage. Selvom hun blev ved med at overtræde hendes fars regler, og gøre ham til grin som præst, så blev han ved med at tilgive hende. Der var dog én ting han ikke kunne tilgive. Da hun som knapt 17 årig fortalte ham, at hun var blevet gravid. Der så han rødt, og smed hende ud hjemmefra, og ligesiden har hun ikke set ham. Hun pakkede alle sine ting, og så sig ikke tilbage. Hendes plan var, at få en abort, også starte helt forfra. Det var det hun fortalte alle, inklusiv fyren som havde gjort hende gravid. I sidste ende, kunne hun ikke få sig selv til det. Så hun fødte sin søn, Theodore Flowers, som i dag er 3 år gammel.
Virginia, Ginny, eller Vee. Ligegyldigt hvad du kalder hende, skal hun nok vende hovedet med det altid smittende smil. Hun har ikke haft et nemt liv, det kan hun ikke ligefrem prale med. Det er dog aldrig det førstehåndsindtryk som man får af hende. 2 gange i hendes liv, har der været et øjeblik, som har gjort at Virginia har taget en 180 graders drejning sit liv. Hun gik fra den perfekte datter, til et ren og skær mareridt. Alt det som hun ikke måtte, det gjorde hun. Festede, drak, røg og den værste forbrydelse.. drenge. Men det var et brat wakeup call, da hun blev gravid med Theo. Hun mistede alting, inklusiv hendes far. Nu følte hun sig som en endnu større skuffelse. Selvom planen var at få en abort, så er hun så evigt
taknemmelig for, at hun ikke gjorde det. Theo er det bedste der er sket for hende. Hun måtte lige pludselig blive voksen. Nu var det ikke kun sig selv hun skulle passe på, men et andet lille menneske. Hun gør alt for at passe på sin søn, hvilket gør at hun er utrolig hårdtarbejdende. Hun arbejder for et catering firma, samt som tjener på en café. Det er ikke tit hun har en fridag, og hun bruger det meste af sin fritid på sin søn. Derfor, er den festlige persona hun en gang var, helt væk. I stedet, er hun kendt som utrolig venlig, høflig og smilende. Hun prøver at få hele sit liv til at køre rundt, sikre sig at alle har det okay. I sidste ende, så glemmer hun lidt sig selv. Hendes liv er blevet lidt af en rutine, og alt den eventyrlysten og spontanitet, som hun en gang havde, er langsomt blevet begravet. Held i kærlighed, kan man heller ikke sige at den unge mor har. For mange mænd bliver tiltrukket af den smukke Virginia, men lige så snart, at ordet mor forlader hendes læber, så er de også ude af døren. Hun har snart givet op på overhovedet at prøve, hun har snart glemt den livlige pige hun en gang var. Hun er blevet så optaget af at være en god mor, at give slip på sin fortid, at hun nu snart ikke ved hvem hun er mere. Der er dog ingen tvivl om, at hun er en fantastisk ven, og utrolig beskyttende. Dog, er hun kamp stædig. Måske, har hun glemt hvem hun er, men det vil hun i hvert fald påstå, at hun ikke har.